Newest posts

Categories

 
 
Kontaktinfo:

Arbejdsmail:
helene@wdd.dk
wetdesignerdog@gmail.com

Privat mail:
heleneingerslev@gmail.com

Jeg træffes også på:
Skype: wetdesignerdog

Mobil:
+45 6169 7426
 

 

Bare fordi jeg kan!
 

New York

 
WDD red stroke
 

Working 9 to 5... not

30-09-2014 01:36
Grind at NighttimeKlik på billede og se en lille collage.

Det er blevet mørk udenfor... igen. Altså hvis man ser bort fra de blinkende lys ude på gaden og kontorerne overfor. Og selvom det er blevet til endnu en dag med 10 timer plus, så føles det ikke sådan. Tiden flyver afsted med spændende opgaver - og mit eget website er også blevet opdateret. På den ene side er det lidt stressende at møde ind om morgenen kl. 8-nul-dut. Jeg er næsten altid den første på kontoret, så der er frit valg til hvor jeg vil sidde. Jeg forsøger at vælge en ny plads, men indtil videre har jeg kun siddet tre forskellige steder... Skrivebordet skal være helt ryddet når man går igen, så ikke noget med at reservere en plads. Det gør det også lidt sværere at komme herfra, når man skal til at rydde alt muligt op først. Heldigvis har jeg fået et fint skab - nr. 16 - med lås, så jeg behøver ikke at slæbe mine ting frem og tilbage.

Nå, men tilbage til min morgenstund. Jeg møder ind, sætter alting frem, tænder Mac’en (den har i øvrigt lige haft 4 års fødselsdag - håber ikke at det er jinx at skrive sådan - laver lige en ekstra sikkerhedskopi as we speak) og så håber jeg ellers på at indbakken er bare nogenlunde overskuelig. Det kan godt være overvældende når der kun er ca. 2-3 timer til at svare tilbage i. Men så bagefter er der heldigvis arbejdsro - skulle man tro. I Danmark er der også natteravne der sender mails, for ikke tale om kunder og samarbejdspartnere fra hele verden - eller næsten, sådan føles det i hvert fald når man laver brochure på thai og så bagefter har et Skypemøde med Odense, Aarhus, Fairhope (Alabama), Toronto og Portland - altså på samme tid. Skype er fantastisk!

Føler mig virkelig priviligeret over at kunne sidder her i NYC - ganske vist arbejder jeg mange timer, men hvor er det fedt. Ligegyldig hvor man kigger hen, lytter eller dufter (læs: mest lugter), så er alting så meget anderledes. Og så sker der noget hele tiden.

Men der er selvfølgelig også en bagside. Jeg savner en at dele de der små ting med fra min “nye” hverdag. Som i går da en lille dreng på 4 år faldt i søvn op ad mig i Subway imens jeg snakkede med hans gudmor eller at jeg først i dag fandt ud af hvordan toiletdøren kunne låses helt rigtigt eller hvilken youghurt der er bedst til morgenmad. Man kan godt føle sig ensom her midt i menneskemylderet. Ikke så meget i hverdagen, men i weekenden, når man går alene på museum eller over Brooklyn Bridge (sammen med hundredevis af andre)... Heldigvis piver jeg ikke. Jeg skal til koncert i morgen, tirsdag, og høre Tina Dickow og onsdag mødes jeg med et dansk netværk på The Gansevoort, som ligger lige overfor Grind. Et par stykker kommer og ser “mit” kontor inden. Det bliver fedt.


Category: New York

Comments

No comments

Write a comment

:

CAPTCHA Image

 
 
 
Hvorfor skal du
til New York?
 
Det spørgsmål er jeg blevet stillet mange gange og svaret er ganske simpelt: Bare fordi jeg kan!

Velkommen til min blog om mit ophold i New York. Forhåbentlig kan jeg her løbende uddybe mit svar, blive klogere på mig selv og samtidig få udfordret min trang til at fortælle historier om stort og småt.

Mine historier starter for alvor mandag den 15. september, hvor jeg efter planen lander i New York sen aften og denne blog afsluttes når jeg flyver hjem (regner jeg da med) fredag den 17. oktober.

Du er velkommen til at skive en kommentar eller fx give mig en udfordring. Fx har jeg lovet en god ven at smage en Cherry Coke...

Jeg glæder mig til det hele!

Kærlig hilsen
Helene
Wet DesignerDog - Graphic Design | VAT number: 32920071 | Filmbyen 4, 5. sal, 8000 Aarhus C - Denmark | Phone: +45 6169 7426 | helene@wdd.dk